Københavns Slagterlaugs historie går mere end et halvt årtusinde tilbage. Allerede i begyndelsen af 1400-tallet begyndte de første håndværkere i Danmark at organisere sig i laug. Fællesskaber, der beskyttede kvalitet, ordentlighed og gensidig støtte.
I 1518 modtager Københavns Slagterlaug sine første officielle privilegier af Kong Hans. Lauget får eneret til at sælge køer og får i julemåneden.
Allerede længe før dette år havde slagterne haft en fast rolle i byen – de såkaldte kødmangere nævnes i dokumenter helt tilbage fra 1300-tallet.
I 1518 modtager Københavns Slagterlaug sine første officielle privilegier af Kong Hans. Lauget får eneret til at sælge køer og får i julemåneden.
Allerede længe før dette år havde slagterne haft en fast rolle i byen – de såkaldte kødmangere nævnes i dokumenter helt tilbage fra 1300-tallet.
Lauget får en laugsskriver, fordi der er behov for skriftlighed over for bystyre og konge. Det er ikke slagternes primære kompetence. Familien Rasmussen har været tilknyttet siden 1940, og Flemming Rasmussen er tredje generation.
I løbet af 1700-tallet spreder de tyske laugsskikke sig til Danmark. De bringer nye regler for oplæring, mesterstykker og broderskab.
Slagterne i København lod sig dog kun delvist påvirke, de bevarede meget af deres gamle danske tradition og det tætte fællesskab, som havde præget erhvervet siden middelalderen.
Svendelauget opstår som en selvstændig enhed, men mesterne har fortsat ansvar for, at svendene overholder god opførsel – blandt andet at de møder i kirke om søndagen og undgår groft sprog.
Svendene begynder samtidig at rejse ud i Europa på valsen for at lære nye teknikker, særligt i Tyskland, hvor håndværket var højt udviklet.
Slagterboderne flytter til området ved Nikolaj Kirkeplads, kendt som “Byens Mave”. Her handles dagligt med kød, og pladsen summer af liv.
En af de mest kendte slagtere fra denne tid er Storm P.’s far, som havde bod på pladsen. Slagterlauget holder stadig traditionen for kvalitet og orden i hævd, selv om erhvervet vokser hurtigt.
Der opstår konflikter med svendene. Ikke Svendelauget, men den nye socialistiske forening Slagteriarbejderforbundet.
Det første officielle laugsbrev bliver vedtaget i 1910. Et dokument, der fastlægger regler for medlemskab, faglig etik og laugets formål.
Selve brevet offentliggøres først fire år senere, men markerer en vigtig overgang fra tradition til moderne organisation.
Den 24. juli indføres bogføringspligt for slagtere. Ordningen ophæves igen i december samme år. Tiltaget har kostet stadskassen 83.000 kroner.
Lauget køber grunden ved hjørnet af Søndre Fasanvej og Brøndkærvej i 1933. Ejendommen står klar til indflytning i 1938.
I haven står en buste af oldermand og slagtermester Anders Jensen med teksten Slagterlaugets velgører. Han havde forretning i Nansensgade og var med til at opføre Palads Hotel på Rådhuspladsen samt første etape af Marienlyst i Helsingør.
I 1992 etableres Københavns Slagterlaugs Fond og Fonden Københavns Slagterlaugs Hus.
Formålet er at sikre laugshusets drift og videreføre de historiske traditioner i en moderne kontekst, som et varigt fundament for fremtidens laug.